hovedindex stednavne galleri
  
til forsiden



Historie og baggrund

Da jeg startede på at lede efter min farmors aner, havde jeg ingen erfaring udi slægtsforskningen. Min farmor hed Dagmar Victoria Emilie Lättman. Jeg tog til arkivet i Nysted på Lolland, hvor hun var født og kikkede i kirkebøger og folketællinger og kunne på den måde følge hendes færden til 1916.

Jeg fandt ud af, at slægten Lättman er en kendt slægt i Södra Sandsjö i Småland gennem århundreder. Den er blevet spredt ud til hele Sverige, nogle få er rejst til Danmark og Amerika. Men der bor fortsat slægt i Södra Sandsjö.

Jeg har fortsat min søgen gennem internettet og arkiver og fik for ca. 3 år siden kontakt med Ingegerd Lättman fra Gävle. Hun havde forsket i slægten i ca. 30 år og var derfor til stor hjælp.

Når man laver slægtsforskning kommer man i kontakt med mange mennesker, som gerne vil hjælpe og som man selvfølgelig hjælper igen, så godt man kan. Og pludselig sidste år, fik jeg på den måde navnet på min farmors fader, som kom til Nysted fra Backaryd i Sverige. Se "efterlysning"!

Jeg er ikke færdig med at lede efter min farmors aner, det bliver jeg nok aldrig og jeg har ikke fundet så meget på hendes faders side. Men jeg synes alligevel, jeg har nok til at man kan få et indblik i hendes slægt tlbage til ca. 1738.

 

Min farmor giftede sig til navnet Eskildsen, som også kan føres et par hundrede år tilbage. Hun havde dog kun søstre og der er derfor nok ikke flere med navnet Lättman tilbage i Danmark. Har du nogen information om dette, så kontakt mig gerne på lise@eskildsen-slaegten.dk


Geografi

Det er her, at du kan læse om de steder i Danmark og Sverige, hvor slægterne har levet deres liv.

 


 

Slægtens historie og baggrund

Lättman

Eskildsen

Malm

Månsson


Geografi

Danmark

Sverige

 

 

 

 

 

Slægtsinformation: Lise Eskildsen / Fotograf: Jørn Persson / Web: Annette Knudsen © 2007 • Kontakt os her
Data fra hjemmesiden må kun bruges til privat formål og altid med "Lise Eskildsen" som kildeangivelse.  

Eskildsen-Lättman slægtens hjemmeside